Introduktion Til Sociale Effektinvesteringer

Sociale effektinvesteringer er en partnerskabsmodel, der har til formål at styrke menneskelig trivsel og udvikling på en måde, som ikke alene gør en forskel for den enkelte, men også skaber værdi for myndigheder og investorer.

Ideen med modellen er at lade investorer finansiere udvikling og iværksættelse af virksomme indsatser mod at få adgang til en del af den værdi indsatserne skaber.  Værdien kan fx bestå reducerede udgifter til behandling, pleje og omsorg, bedre livskvalitet eller mindre ulighed i sundhed.

Modellen kan skabe bedre fundament for mobilisering af økonomiske og faglige ressourcer, og samtidig understøtte en bedre ressourceanvendelse gennem en mere hensigtsmæssig rolle- og ansvarsfordeling.

Interessenter

En social effektinvestering omfatter i sin grundform tre grupper af aktører samt en faciliterende
og drivende videnspartner som Diabetes Prevention Investment Lab (DPIL)

En myndighed, typisk en kommune, der er villig til at betale for realisering af et givet mål fx en reduktion i antallet af syge personer eller personer på dagpenge. Myndigheden betaler som udgangspunktet intet for den leverede indsats, men udelukkende for de resultater som skabes af serviceleverandøren.​

En serviceleverandør, fx en privat virksomhed, en civilsamfundsorganisation eller en myndighed, der er i stand til at udvikle og levere en virksom indsats. Serviceleverandøren aflønnes med udgangspunkt i den leverede indsats uanset om indsatsen har den ønskede effekt eller ej. Risikoen ligger således hos investoren.​

En investor, der er villig til at finansiere indsatsen mod at få adgang til en potentiel resultatbetaling fra myndigheden der er knyttet til indsatsens positive sundheds og sociale effekter.​

Eksempler på investeringsmodeller

Model A

Investering fra offentlig institution

Investor

Kommune

Leverandør

Modtagere

Betinget tilskud

Leverandøraftale

Borgerrettet indsats

Model B

Investering fra privat investor

Kommune

Leverandør

Modtagere

Leverandøraftale

Borgerrettet indsats

Investor

Lån

Rationale for etablering af sociale effektinvesteringer

Add Your Heading Text Here

Etablering af sociale investeringsprogrammer kan accelerere udvikling og udbredelse af effektive indsatser. Enten ved at understøtte mobilisering af yderligere ressourcer eller ved at fremme en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende ressourcer.

En social effektinvestering kan understøtte en mere effektiv udnyttelse af eksisterende ressourcer ved at yde offentlige myndigheder en effektiv beskyttelse mod virkningsløse indsatser. Tilsvarende kan sociale effektinvesteringer også fremme den sociale innovation ved at skabe en øget organisatorisk fleksibilitet til udvikling af nye og bedre løsninger samt et større økonomisk incitament til at udforske nye løsninger.

Udvikling af sociale effektinvesteringer er imidlertid også forbundet med udfordringer af såvel praktisk, teknisk og økonomisk karakter. Etablering af en social effektinvestering stiller fx krav om opbygning af nye former for partnerskaber, gennemførsel af forskellige former for analyser mv. i relation til konkretiseringen af indsats, betalingsmekanisme mv.. Tilsvarende vil den løbende monitorering og evaluering af indsats og effekt også er forbundet med visse omkostninger. Endelig vil investorer almindeligvis kræve, at den forventede gevinst overstiger omkostningerne til leveringen af indsatsen.

En beslutning om at iværksætte udvikling af et konkret investeringsprogram bør derfor altid indledes med en grundig og reflekteret gennemgang af de forskellige styrker og svagheder, der vil være forbundet med etablering af et sådant investeringsprogram.

Ideen med sociale effektinvesteringer

Etablering af sociale investeringsprogrammer kan accelerere udvikling og udbredelse af effektive indsatser. Enten ved at understøtte mobilisering af yderligere ressourcer eller ved at fremme en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende ressourcer

En social effektinvestering åbner mulighed for, at såvel kommercielle som ikke-kommercielle investorer vil kunne bidrage til finansiering af relevante sundhedsindsatser, og styrker hermed det økonomiske fundament for implementering af flere og bedre indsatser.

Etablering af sociale effektinvesteringer understøtter samtidig en mere effektiv udnyttelse af eksisterende ressourcer ved at yde offentlige myndigheder en effektiv beskyttelse mod virkningsløse indsatser. Sociale effektinvesteringer kan samtidig understøtte den sociale innovation ved at skabe en øget organisatorisk fleksibilitet til udvikling af nye og bedre løsninger samt et større økonomisk incitament til udforske nye lovende løsninger.

Udvikling af sociale effektinvesteringer er imidlertid også forbundet med udfordringer af såvel praktisk, teknisk og økonomisk karakter. Etablering af en social effektinvestering stiller fx krav om opbygning af nye former for partnerskaber, gennemførsel af forskellige former for analyser mv. i relation til konkretiseringen af indsats, betalingsmekanisme mv., ligesom den løbende monitorering og evaluering af indsats og effekt også er forbundet med visse transaktionsomkostninger. Endelig vil investorer almindeligvis kræve, at den forventede resultatbetaling overstiger omkostningerne til leveringen af indsatsen, hvorfor det alt andet lige vil være dyrere for en offentlig myndighed at forankre en indsats i et socialt investeringsprogram end at købe indsatsen på traditionelle vilkår.

En beslutning om at iværksætte udvikling af et konkret investeringsprogram bør derfor altid indledes med en gennemgang af de forskellige styrker og svagheder, der vil være forbundet med etablering af et socialt investeringsprogram med henblik på håndtering af en specifik sundhedsmæssige udfordring.

Grundlæggende krav til en effektinvestering

Et investeringsprojekt skal skabe værdi for både myndigheder og investorer

Flere eksempler på investeringsprojekter fra ind- og udland

Grundlæggende forudsætninger for etablering af en effektinvestering

Siden etableringen af den første sociale effektinvestering i Storbritannien i 2010 er der blevet udvikling og iværksat ca. 140 investeringsprojekter på globalt plan, og yderligere ca. 70 projekter er aktuelt under udvikling (se https://sibdatabase.socialfinance.org.uk/ for en oversigt).

Det første investeringsprojekt inden for sundhedsområdet blev iværksat i 2015, og siden da er yderligere 34 projekter blevet lanceret. Godt en tredjedel af disse fokuserer på diabetes og andre ikke-smitsomme sygdomme.

Enhver social- eller sundhedsfaglig indsats, der er i stand til at skabe en dokumenterbar forandring i en eller flere veldefinerede resultatindikatorer, vil i princippet kunne danne ramme for etablering af en social effektinvestering såfremt to grundlæggende betingelser er opfyldt:

Myndighedsperspektiv

Værdien af en positiv ændring i en resultatindikator, der udløser krav om en effektbetaling, skal overstige værdien af den potentielle effektbetaling. Vurderingen af værdiskabelse vil ikke nødvendigvis være begrænset til en vurdering af økonomiske forhold, men vil også kunne omfatte vurdering af menneskelige forhold fx trivsel.

Myndighedsperspektiv

Værdien af en positiv ændring i en resultatindikator, der udløser krav om en effektbetaling, skal overstige værdien af den potentielle effektbetaling. Vurderingen af værdiskabelse vil ikke nødvendigvis være begrænset til en vurdering af økonomiske forhold, men vil også kunne omfatte vurdering af menneskelige forhold fx trivsel.

Investeringsperspektiv

Værdien af den forventede effektbetaling skal overstige omkostningerne til udvikling og levering af den udviklingsindsats, herunder omkostninger til håndtering af den finansielle risiko, som er forbundet med at finansiere en indsats uden sikkerhed for få pengene hjem igen.

Investeringsperspektiv

Værdien af den forventede effektbetaling skal overstige omkostningerne til udvikling og levering af den udviklingsindsats, herunder omkostninger til håndtering af den finansielle risiko, som er forbundet med at finansiere en indsats uden sikkerhed for få pengene hjem igen.

De sociale investeringsprojekter der er iværksat inden for sundhedsområdet spænder relativt vidt. Både hvad angår størrelse, indsats design og målgruppe fokus. Nogle projekter fokuserer på helt tidlig forebyggelse gennem etablering af partnerskaber mellem familier og sundhedspersonale, mens andre fokuserer på effektiv identifikation med henblik på at forebygge yderligere forværring. Endelig er der også eksempler på projekter, der alene har til formål at understøtte levering af den rette pleje og omsorg til alvorligt syge patienter.

Projektspecifikke forudsætninger

I tillæg til den helt overordnede forudsætning om at et investeringsprojekt skal skabe en klar værdi for såvel myndighed som investor vil et meningsfuldt investeringsprogram også kræve, at en række forudsætninger af mere teknisk og praktisk karakter er opfyldt. 

Mere konkret er derfor for fire ting i form af a) En fagligt velbegrundet beskrivelse af den centrale forandringskraft i den relevante udviklingsindsats, b)  Viden og data som gør det muligt at monitorere og evaluere sociale forandringer koblet til den iværksatte indsats, c) en økonomisk motor der bygger bro mellem sociale forandringer og økonomisk værdiskabelse samt d) En betalingsvilje dvs. en vilje til at yde en effektbetaling overstiger omkostningerne til udvikling og levering af den givne indsats hvis indsatsen viser sig at være en succes, jf. figuren nedenfor