Investeringscases

Siden etableringen af den første sociale effektinvestering i Storbritannien i 2010 er der blevet udviklet og iværksat ca. 140 investeringsprojekter på globalt plan. Yderligere ca. 70 projekter er aktuelt under udvikling.
Det første investeringsprojekt inden for sundhedsområdet blev iværksat i 2015, og siden da er yderligere 34 sundhedsrelaterede investeringsprojekter blevet lanceret - herunder et investeringsprojekt med fokus på forebyggelse af udvikling af senkomplikationer målrettet borgere med type-2 diabetes bosat i Aarhus Kommune.
Godt en tredjedel af de sociale effektinvesteringer, der er iværksat inden for sundhedsområdet, fokuserer på diabetes og andre ikke-smitsomme sygdomme.

Værdi for både myndighed og investor

Enhver social- eller sundhedsfaglig indsats, der er i stand til at skabe en dokumenterbar forandring i en eller flere veldefinerede resultatindikatorer, vil i princippet kunne danne ramme for etablering af en social effektinvestering såfremt to grundlæggende betingelser er opfyldt:
1) Myndighedsperspektiv: Værdien af en positiv ændring i en resultatindikator, der udløser krav om en effektbetaling, skal overstige værdien af den potentielle effektbetaling. Vurderingen af værdiskabelse vil ikke nødvendigvis være begrænset til en vurdering af økonomiske forhold, men kan også omfatte vurdering af menneskelige forhold fx trivsel
2) Investeringsperspektiv: Værdien af den forventede effektbetaling skal overstige omkostningerne til udvikling og levering af den udviklingsindsats, herunder omkostninger til håndtering af den finansielle risiko, som er forbundet med at finansiere en indsats uden sikkerhed for få pengene hjem igen.

Ideer til konkrete investeringscases

Nedenfor er oplistet en række ideer til konkrete målgrupper og problemstillinger, der potentielt vil kunne danne ramme for udvikling af et relevant og værdiskabende investeringsprogram.

Ideerne tjener alene et illustrativt formål da enhver dialog om etablering af et investeringsprojekt altid bør tage udgangspunkt i den lokale kontekst så mål og midler spiller aktivt sammen med eksisterende initiativer og strategiske prioriteter.

Case 1 - Overvægtige børn og unge

Add Your Heading Text Here

Næsten hver femte unge i aldersgruppen 14 - 15 år er i dag enten overvægtig eller svært overvægtig, mens hvert syvende barn mellem 6 og 7 år, er i en tilsvarende situation . Overvægten udgør i sig selv en sundhedsmæssig udfordring, men udgør samtidig en alvorlig risikofaktor i forhold til udvikling af mere alvorlige lidelser over tid, herunder type-2 diabetes.

Erfaringen viser samtidig, at der er en tæt sammenhæng mellem overvægt og sociale udfordringer som fx lavt selvværd og mobning. Tilsvarende kan overvægt udgøre en barriere for en aktivering af de børn og unges potentialet i uddannelsessystemet. Børn og unge, der oplever overvægt gennem opvæksten, klarer sig således ofte dårligere i skolen end normalvægtige børn, og har derfor sværere ved at aktivere deres potentialer. I uddannelsessystemet såvel som på arbejdsmarkedet.

Centrale gevinster ved en succesfuld indsats:

På kort sigt

Lavere risiko for udvikling af sociale eller læringsmæssige udfordringer, der skaber behov for særlige støtteindsatser.

På lang sigt

Lavere risiko af udvikling af alvorlige behandlingskrævende lidelser, herunder type-2 diabetes, samt øget produktivitet og arbejdsmarkedstilknytning.

Case 2 - Voksne borgere med særlig risiko for udvikling af type-2 diabetes

Add Your Heading Text Here

Tre ud af fire danskere lever i dag med en flere modificerbare risikofaktorer i form af usund kost, lav fysisk aktivitet, rygning højt alkoholforbrug eller overvægt, der øger risikoen for udvikling af type-2 diabetes og andre livsstilsrelaterede sygdomme.

Omfanget af risikofaktorer er særlig højt blandt ufaglærte mænd, idet næsten hver tredje mand uden nogen uddannelse udover grundskolen i dag lever med 3 eller flere samtidige risikofaktorer. I befolkningen generelt er den tilsvarende andel ca. 10%, mens andelen er ca. 3% blandt kvinder med en lang videregående uddannelse .

Velfærdsindsatser, der kan fremme og fastholde positive forandringer i sundadfærden blandt borgere med mere samtidig risikofaktorer, vil kunne reducere risikoen for udvikling af alvorlige sundhedsmæssige udfordringer markant. En positiv forandring i borgernes sundhedsadfærd vil samtidig stimulerer borgernes produktivitet på arbejdsmarkedet. Både i form af deres fysiske funktionsevne og som følge af øget mentalt overskud i hverdagen.

En effektiv udviklingsindsats vil samtidig kunne øge den generelle værdiskabelse i samfundet samt reducere behovet for indkomsterstattende ydelser. I første omgang i form af sygedagpenge og kontanthjælp, men på længere sigt også i form af førtidspension i det omfang borgerne måtte miste deres erhvervsevne grundet alvorlig sygdom.

Centrale gevinster ved en succesfuld indsats:

På kort sigt

Øget produktivitet og arbejdsmarkedstilknytning, herunder reduceret sygefravær.

På lang sigt

Lavere risiko for udvikling af behandlingskrævende lidelser i form af type-2 diabetes, hjertekarsygdomme, lungesygdomme samt muskelskeletbesvær.

Case 3 - Borgere med type-2 diabetes i særlig risiko for udvikling af senkomplikationer

Add Your Heading Text Here

Mere end 250.000 danskere lever i dag med type-2 diabetes. En betydelig del af disse borgere vil gennem deres sygdomsforløb udvikle en eller flere følgesygdomme. 35% af de borgere, der får konstateret diabetes, har allerede en eller flere følgesygdomme på diagnosetidspunktet. Godt en tredjedel af de borgere, der lever med diabetes, har også en hjertesygdom, mens 8% har en diabetisk øjensygdom.

Risikoen for udvikling af følgesygdomme er tæt korreleret med borgernes sundhedsadfærd, herunder hvorvidt sygdommen er velreguleret eller ej. Borgere, der som følge af diabetes lever med forhøjet langtidsblodsukker, kolesteroltal eller blodtryk over en længere periode, har således en markant forhøjet risiko for udvikling af alvorlige diabetes relaterede komplikationer. Årsagen hertil er, at sådanne ubalancer medfører forandringer og forsnævringer af kroppens blodårer og mange af disse forandringer er helt eller delvist irreversible. Risikoen for udvikling af følgesygdomme i øjne, nyrer og fødder er særligt knyttet til borgernes langtidsblodsukker.

Velfærdsindsatser, der understøtter en bedre håndtering af type-2 diabetes fx baseret på implementering og fastholdelse af en mere sund livsstil samt en mere struktureret monitorering, som sikrer den rette medicinske regulering, kan reducere risikoen for udvikling af senkomplikationer markant.

Centrale gevinster ved en succesfuld indsats:

På kort sigt

Fastholdelse af arbejdsevne, reduceret sygevær og færre udgifter til behandling af andre lidelser, som følge af forbedringer i borgernes generelle sundhedstilstand.

På lang sigt

Færre udgifter til behandling af alvorlige lidelser og reducerede udgifter til omsorg og pleje som følge af tab af funktionsevne.

Andre potentielle målgrupper

Samt ide til central økonomisk motor i et investeringsprogram

Borgere med særlig risiko for udvikling af type-2 diabetes i fbm. graviditet

Reducerede omkostninger til behandling og pleje

Borgere med begrænset produktivitet som følge af diabetes relateret stress

Reducerede omkostninger til sygefravær og sygedagpenge

Borgere der står uden beskæftigelse som følge af funktionsnedsættelser forårsaget af diabetes

Reducerede omkostninger til overførselsindkomst

Borgere med begrænset kontakt til sundhedssystemet (proaktiv opsporing)

Reducerede udgifter til omfattende behandling og pleje

Borgere der har svært ved at tage hånd om deres sygdom som følge af alvorlige psykiske eller sociale udfordringer

Reducerede omkostninger til behandling og pleje

Borgere 6. Borgere med behov for løbende monitorering og kontrol

Reduceret ressourcetræk ved monitorering og lavere risiko for yderligere forværring

Andre potentielle målgrupper

Samt ide til central økonomisk motor i et investeringsprogram

Borgere med særlig risiko for udvikling af type-2 diabetes i forbindelse med graviditet

Reducerede omkostninger til behandling og pleje

Reducerede omkostninger til sygefravær og sygedagpenge

Borgere med begrænset produktivitet som følge af diabetes relateret stress

Reducerede omkostninger til overførselsindkomst

Borgere der står uden beskæftigelse som følge af funktionsnedsættelser forårsaget af diabetes

Reduceret risiko for udvikling af mere ressourcekrævende behandling og pleje

Borgere med begrænset kontakt til sundhedssystemet (proaktiv opsporing)

Reducerede omkostninger til behandling og pleje

Borgere der har svært ved at tage hånd om deres sygdom som følge af alvorlige psykiske eller sociale udfordringer

Reducerede ressourcetræk ved monitorering samt lavere risiko for yderligere forværring

Borgere med behov for løbende monitorering og kontrol (anvendelse af moderne velfærdsteknologi)