Om os

Diabetes Prevention Investment Lab er et specialiseret, værdidrevet og professionelt netværk, der har til formål at accelerere udvikling og implementering af nye partnerskabsmodeller, som understøtter en mere effektiv håndtering af svær overvægt og type-2 diabetes samt andre ikke-smitsomme sygdomme.​

Baggrunden for etableringen af DPIL

Add Your Heading Text Here

Voldsom stigning i antallet af borgere med type-2 diabetes

Behov for udvikling af nye innovative løsninger

Etablering af tværsektorielle partnerskaber forbundet med et stort potentiale

I Danmark er antallet af mennesker med type 2-diabetes næsten tredoblet siden 2000, og stigningen forventes at fortsætte i de kommende år.

Mere end halvdelen af den voksne danske befolkning er i dag enten moderat eller svært overvægtige. Og væksten i antallet af overvægtige er langt fra den eneste bekymrende tendens. Næsten 60% af befolkningen lever fx i dag ikke op til WHOs anbefalinger om fysisk aktivitet, ligesom mindre end hver femte danske lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger i relation til indtag af fisk, frugt og grønt.

Den øgede udbredelse af livsstilssygdomme og lidelser skaber en brændende platform for udvikling, implementering og skalering af nye virksomme indsatser, der enten kan reducere behovet for behandling gennem effektive forebyggelsesindsatser eller sikre bedre og mere omkostningseffektive behandlings- og rehabiliteringsforløb.

Udvikling af sådanne løsninger er imidlertid forbundet med en række udfordringer af organisatorisk, økonomisk og praktisk karakter. Effektivt udviklingsforløb forudsætter typisk en langsigtet, helhedsorienteret indsats med inddragelse af flere forskellige fagligheder. Erfaringer viser imidlertid, at det ofte er vanskeligt at levere sådanne indsatser inde for det etablerede system. Kortsigtede budgetbegrænsninger, skæve incitamentsstrukturer og usikkerhed om effekten af konkrete interventioner gør det vanskeligt at mobilisere de nødvendige ressourcer til indsatserne, mens organisatorisk silotænkning og risikoaversion udgør en barriere for udvikling og levering af nye, effektive løsninger.

Udvikling af sådanne løsninger er imidlertid forbundet med en række udfordringer af organisatorisk, økonomisk og praktisk karakter. Effektivt udviklingsforløb forudsætter typisk en langsigtet, helhedsorienteret indsats med inddragelse af flere forskellige fagligheder. Erfaringer viser imidlertid, at det ofte er vanskeligt at levere sådanne indsatser inde for det etablerede system. Kortsigtede budgetbegrænsninger, skæve incitamentsstrukturer og usikkerhed om effekten af konkrete interventioner gør det vanskeligt at mobilisere de nødvendige ressourcer til indsatserne, mens organisatorisk silotænkning og risikoaversion udgør en barriere for udvikling og levering af nye, effektive løsninger.

Diabetes Investment Prevention Lab er et specialiseret, værdidrevet og professionelt netværk , der er sat i verden for at accelerere udvikling og implementering af veldefinerede sundhedsindsatser, der kan forebygge udvikling og forværring af type-2 diabetes og andre ikke-smitsomme lidelser, forankret i økonomisk bæredygtige forretningsmodeller.

Beskrivelse af strategiske fokusområder

Diabetes Investment Prevention Lab opererer inden for tre strategiske fokusområder:

Videndeling

Vi indsamler og formidler viden om indsatser og forretningsmodeller, der styrker fundamentet for at forebygge eller håndtere type-2 diabetes og andre ikke-smitsomme lidelser med udgangspunkt i veldefinerede investeringscases.

Projektudvikling

Vi understøtter udvikling af konkrete investeringsprojekter gennem faglig sparring, udvikling af praktiske støtteværktøjer og facilitering af målrettede udviklingsforløb i kommuner og regioner.

Partnerskabsopbygning

Vi stimulerer opbygning af nye netværk og partnerskaber ved at skabe et fælles overblik over de aktører, der enten er engageret i - eller udviser interesse for at engagere sig i - udvikling af konkrete investeringsprogrammer.

Potentielle samarbejdsflader

Diabetes Investment Prevention Lab (DPIL) er et specialiseret, værdidrevet og professionelt netværk af aktører, der arbejder med udvikling og implementering af veldefinerede sundhedsindsatser forankret i økonomisk bæredygtige forretningsmodeller.

Netværket består af uafhængige aktører med unikke målsætninger og kompetenceprofiler. DPILs formål er at understøtte disse aktørers mulighed for at realiserede deres mål samt fremme tværgående samarbejde og videndeling med henblik på at bringe de enkelte aktører unikke ressourcer og kompetencer aktivt i spil.

DPIL kan bl.a. understøtte udvikling og implementering af konkrete projekter gennem:

Praktisk strukturering og facilitering af målrettede udviklingsforløb med henblik på udvikling af konkrete investeringsprojekter.

Teknisk sparring i forbindelse med udvikling af business cases, forretningsmodeller og betalingsmekanismer, i forbindelse med konkretisering af specifikke investeringscases.

Mobilisering af relevante og ressourcestærke udviklingspartnere, herunder investorer, der vil kunne bidrage vil at omforme ide til handling.

DPIL indgår altid gerne i en uformel dialog om potentielle samarbejder, men iværksættelse af egentlige udviklingsforløb vil forudsætte mobilisering af de nødvendige økonomiske ressourcer eftersom DPIL ikke selv har budget til finansiering af sådanne forløb.

END OF TEXTEND OF TEXTEND OF TEXTEND OF TEXT